Opskrifter
Tilbehør

Hjemmelavet tomatsalsa.
personer
Det skal du bruge:

Tomater og masser af "planter"

Sådan gør du:

Russerne vil ikke have vores grøntsager...............

 

tomatsalsa 021.jpg

........ og da jeg således kom "for skade" at erhverve mig 5 kg. store stilktomater for 29,95 kr. plus moms, blev der idag lavet

TOMAT-SALSA:

Start med at bringe en gryde vand i kog:

tomatsalsa 002.jpg

Jeg Googlede højt og lavt efter den "perfekte" opskrift på salsa, men blev bare mere og mere forvirret. De fleste indeholdt dåsetomater, som jeg ikke er begejstret for, undtaget i varme retter - og det var jo for pokker også meningen, at jeg skulle have brugt nogle af mine mange tomater

Og da jeg jo allerede havde erhvervet mig en god portion krydderurter, via min SweetDeal tidligere på ugen - der i den grad er svære at holde friske ved stuetemperatur - besluttede jeg mig for at lave min helt egen version af "tomat-salsa".

Hold tungen lige i munden, nu starter vi:

tomatsalsa 001.jpg

Ingredienserne er følgende - og så må du ellers selv smage dig frem til, hvordan du vil have din salsa; sød, sur, bitter, krads.....

  • Friske tomater,
  • rødløg,
  • salatløg,
  • hvidløg,
  • salt, peber, sukker,
  • balsamico,
  • olivenolie,
  • persille, dild, basilikum, purløg
  • tapanade af soltørrede tomater.

Når vandet er i kog, ploppes de friske tomater ned i gryden:

tomatsalsa 004.jpg

Hav en skål med koldt vand parat ved siden af:

tomatsalsa 003.jpg

Når tomaterne har ligget i det kogende vand ca. et halvt minut, løftes de forsigtigt over i det kolde vand til afkøling:

tomatsalsa 005.jpg

Herefter er det pærelet at pille skindet af tomaterne, der så kvartes, hvorefter indmaden fjernes (ellers bliver det et smat af vand og væske) - og nu hakkes tomaterne groft med en skarp kniv:

tomatsalsa 006.jpg

tomatsalsa 009.jpg

Løg, krydderurter og hakkede tomater, er nu parat til at "køre" selve salsaen:

tomatsalsa 007.jpg

tomatsalsa 008.jpg

Ikke dårligt - jeg gemmer dog lidt af krydderurterne til resten af middagen:

tomatsalsa 010.jpg

tomatsalsa 011.jpg

De 3 slags løg kommes i en skål, og køres et par omgange med en stavblender:

tomatsalsa 012.jpg

Krydderurterne kommes ved:

tomatsalsa 013.jpg

Og der køres igen en god tur med stavblenderen - det giver nu et helt andet farvespil:

tomatsalsa 014.jpg

Så tilsættes de øvrige ingredienser, jfr. listen længere oppe - sæt selv dit eget præg på smagen, men vær varsom i første omgang; det bider hurtigt ved:

tomatsalsa 015.jpg

HUSK:  Det er altid lettere at TILSÆTTE smag, end at fjerne den.

Her er "bunden lagt" - lad den stå og trække, så salt og sukker kan nå at smelte, før tomaterne tilsættes:

tomatsalsa 016.jpg

Imens kan man jo så støvsuge sukker op, som i mit tilfælde, da jeg "smed sukkerboksen, for at undgå at tabe den"!

Vend de hakkede, flåede tomater i... og sæt på køl:

tomatsalsa 018.jpg

Nu skulle vi ligesom også have andet at spise, end tomatsalsa, så lidt mere blev fundet frem, heriblandt en "grill-skinke":

tomatsalsa 019.jpg

Jeg havde også nogle kogte, nye kartofler tilbage fra igår, så de blev anvendt i en grøn salat, ligesom jeg lavede lidt tortellini m/ hvidløgssmør, peberfrugter og forårsløg, samt en cremet urtedressing.

Så kunne vi spise:

tomatsalsa 022.jpg

Nå, ja, okay, burger, ben, steak, slange og kyllingelår - hm...... det var vist hundenes.

Men her er vi klar:

tomatsalsa 020.jpg

tomatsalsa 024.jpg

tomatsalsa 025.jpg

tomatsalsa 026.jpg

Slet ikke dårligt:

tomatsalsa 027.jpg

tomatsalsa 029.jpg

Ønsker man en rigtig HOT salsa, kan man jo fint tilsætte chili eller jalapenos.

Velbekomme og god dag :-)

/Trine


Kartoffelroulade
personer
Det skal du bruge:

Kartofler og en del andre ting, du kan læse om, hvis du scroller videre

Sådan gør du:

DAGENS MENU: Kartoffelroulade - og "nowet"......

Først skal vi have lidt ingredienser:

Så starter vi med "rouladen".....

Hertil bruger vi:

  • 800 gr. groftrevne kartofler
  • 2 æg
  • 1 dl. piskefløde
  • groft salt
  • friskkværnet peber

Det hele kommes på et stykke bagepapir på en ovnplade, og klappes fladt - bages ca. 30 min. ved 200 grader - til det er gyldent.

Imens forberedes kartoffelmos, til at rulle "rouladen" med.

ca. 800 gr. skrællede kartofler koges møre, klar til at lave kartoffelmos af.

Så laves en persillepesto af

  • 2 håndfulde persille, der snittes fint
  • ½ dl god olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • salt og peber

Når kartoflerne er kogt færdige, moses de - evt. med håndmixer - og tilsættes 50 gr. hvidløgssmør, 1 dl. fløde, salt og peber, samt ovennævnte pesto, og voila, har man en rigtig fast kartoffelmos, klar til rouladen:

På den færdigbagte "roulade", lægges nu nogle skiver parmaskinke:

Ovenpå denne, glattes kartoffelmosen ud:

Endeligt rulles det hele fast sammen - strammes ved hjælp af bagepapiret, det ligger på - og lægges på køl til brug. Kan med fordel laves dagen før brug.

Rullen skæres i ca. 3 cm. tykke skiver, der så bare varmes i ovnen før servering:

Og WUPTI har man en lækker kartoffelret, der kan bruges til stort set hvilken kødret, man lyster.

Nåh ja, kød fik vi også.....en god oksefilet på grill, serveret med panerede champignons, små Gl. Estrup gulerødder, stegte tomater og pebersauce.

 

Whiskysovs
4 personer
Det skal du bruge:

1 fl. KRAFT BBQ-sauce
½ liter rød mælk
et drys rosmarin
en skvæt whisky (efter smag)




NB: Lad være med at prøve med andre mærker af BBQ-sovser, det SKAL være den "ægte" vare for den ægte smag

Sådan gør du:
BBQ-sovs og rød mælk piskes sammen og varmes op. Når det når kogepunktet tilsættes whisky, og der drysses lidt rosmarin i.

Jeg garanterer, at denne sovs skal hverken justeres med salt, peber eller sukker - den er skudsikker klar til servering, som den er her.

God ledsager til f.eks. Verdensbøffer.


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Bo Palm | Svar 01.03.2016 20.32

Vildt gode opskrifter

Trine | Svar 03.09.2010 18.20

Man siger, at kartoffelmos bliver "grynet", når det fryses, men jeg tror mere, det er når man RØRER det op under opvarmning, og det sker jo ikke med rouladen.

trine | Svar 03.09.2010 18.19

Hej Louise.
Ang. at fryse kartoffelrouladen - jeg har aldrig selv prøvet det, men faktisk tror jeg ikke, der er noget til hinder for det.

Louise Dam | Svar 02.09.2010 15.04

Tror du, at man kan fryse kartoffelrouladen?

http://louisesmadblog.blogspot.com/

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

26.11 | 13:55

Hej Trine. Jeg skal lige spørge hvor du køber de "spoonettes" henne? Hilsen Helle

...
26.11 | 13:42

Ih hvor ser din hjemmeside spændende ud, den bliver jeg nødt til at gemme. Jeg er sikke på jeg får stor glæde af den.

...
08.07 | 15:37

Nej hvor er det HELE LÆKKERT 😋

...
26.07 | 02:12

😍😍😍😍😍💋

...
Du kan lide denne side