Opskrifter
Forretter

½ hummer m/ tilbehør:
personer
Det skal du bruge:

½ hummer pr. snude

Sådan gør du:
Sådan gør du:

nytårsmenu2010 016.jpg

Så er bordet dækket, de indledende øvelser til menuen er klaret, og nu skal resten "blot" laves og rettes an.

FORRET:

½ kogt hummer, portionsanrettet m/ små butterdejsskaller med div. fyld, så som:

  • tigerrejer,
  • lakserose,
  • ørredrogn
  • vagtelæg

og hjemmerørt skaldyrsdressing:

nytårsmenu2010 011.jpg

Her er butterdejsskallerne - desværre var der udsolgt af de smarte "spoonettes", så jeg måtte hitte på et alternativ, i form af de små runde skaller:

nytårsmenu2010 012.jpg

Nu skal jeg så lige have delt de 5 krabater, og renset dem indvendigt; så er jeg såmænd klar til at portionsanrette:

nytårsmenu2010 013.jpg

Hovedret:

Ja, der skete en lille ændring fra min oprindelige plan, idet jeg faldt over et par dejlige hjorterygge:

nytårsmenu2010 001.jpg

De skal blot lige vendes hurtigt på grillen, krydres med salt og peber, og spækkes med bacon, og så steges i rød mælk, der senere bliver til en dejlig sovs, når den bliver tilsat lidt ribs-gele.

Tilbehøret er klar, lige til at "køre":

Rösti-lagkager:

nytårsmenu2010 006.jpg

  • Bacon/tomat-bomber,
  • små, ristede kartofler,
  • østershatte,
  • små gulerødder

nytårsmenu2010 008.jpg

Og på køl står en dejlig vindrue-salsa klar, der skal serveres iskold:

nytårsmenu2010 010.jpg

Dessert:

Jeg har aldrig været vild med at lave desserter, og helt ærligt, jeg springer over det, så let, som muligt.

I Føtex har jeg indkøbt nogle "chokoladepakker", der indeholder fromage/mousse af 3 forskellige slags chokolade. Hertil serveres friske frugter og vanilleis, nemmere kan det næppe være:

nytårsmenu2010 014.jpg

nytårsmenu2010 015.jpg

Vinen og kransekagen er klar:

nytårsmenu2010 017.jpg

Natmaden? Ja, den kan gæsterne kigge i vejviseren efter - de bliver forsynet med slik og chips aftenen igennem, så ingen går vist sultne hjem.

Rigtig godt og glædeligt Nytår til alle :-)

/Trine

Fortsættelse....................

nytårsmenu2010 023.jpg

Allerførst: Glædelig 1. januar 2011 - +3 grader på mine kanter, og høj, blå himmel med strålende sol :-)

Efter dagens forberedelser, var resten af middagen nem at færdiggøre, og det lykkedes mig da at få "det skæve bord" lige, da forretten blev serveret:

nytårsmenu2010 019.jpg

Beklager, den forringede billedkvalitet, men det skulle jo gå tjept - så her er krabaten, der ikke overlevede Nytår......

nytårsmenu2010 020.jpg

Det var en forret, gæsterne satte pris på.

Så kom turen til hovedretten, hjorteryg m/ tilbehør:

nytårsmenu2010 022.jpg

Det var simpelthen så mørt, så det kunne tygges med øjenbrynene:

nytårsmenu2010 024.jpg

nytårsmenu2010 026.jpg

Desserten sad lige i skabet.........

nytårsmenu2010 027.jpg

Kagen, der som nævnt i tidligere indlæg, er fra Føtex Bageren, kan varmt anbefales. Det er en slags nøddekage, lagt sammen med creme af 3 forskellige slags chokolader, og omviklet med et tyndt lag chokolade, der er drysset med chokolade-pulver - virkelig lækkert, og ikke vammel-sød:

nytårsmenu2010 028.jpg

Og således hyggede vi og vore gæster til kl. 3, denne første nat i det nye år.

Håber, I alle kom godt ind i det nye år, og ønsker endnu engang:

GODT NYTÅR :-)

/Trine



Nem anretning m/ røget mørbrad....
personer
Det skal du bruge:

Se nedenfor

Sådan gør du:

 

røgetmørbrad 007.jpg

Forleden var der et par stykker, på det grillforum, jeg er medlem af, der havde lavet røgede mørbrad. Jeg har aldrig begivet mig af med hverken kold- eller varmrøgning selv, så da min mave kildrede efter røget mørbrad, måtte jeg gå den "skamfulde" gang til Føtex ;o)

røgetmørbrad 001.jpg

Til denne enkle ret - der kan bruges enten som forret eller frokostret - skal bruges:

  • røget mørbrad
  • sprød salat
  • appelsin
  • akaciehonning
  • skovbær
  • creme fraiche
  • brød

De frosne skovbær blev hældt i en skål, og dresset med lidt akaciehonning, for at tage noget af den syrlige smag:

røgetmørbrad 002.jpg

røgetmørbrad 003.jpg

Dressingen er ganske enkel: Creme Fraiche smages til med friskpresset appelsinsaft, revet skal af appelsin samt akaciehonning. Modsat de syrlige frugter, er denne dressing sødlig, uden at være decideret sød (det bestemmer du jo selv, afhængig af mængden af appelsin vs. akaciehonningen).

røgetmørbrad 005.jpg

De syrlige frugter og den sødlige dressing sætter alle smagsløg på arbejde, når de blandes med den salte, røgede mørbrad - det er hammergodt.

Anrettes på et ganske kort øjeblik, og du har en lækkerbidsken, tro mig:

røgetmørbrad 006.jpg

røgetmørbrad 007.jpg

Kan iøvrigt fint bruges som evt. forret til Mortens-anden.

/Trine


Viftende haler..........
personer
Det skal du bruge:

Hummerhaler
(og så en ret mere)

Sådan gør du:
 

Og faktisk lidt af et eksperiment - sneglene altså.....

menu1109210 001.jpg

Og de viftende haler - ja, det skyldes jo Runa Femaledorph, der har beriget min fryserkapacitet idag med 5 kg. - nej 4 kg. - hummerhaler. Det sidste kg. kunne nemlig ikke være der (og de 4 andre er årsag til, at isen måtte lade livet, så NUL dessert idag - det var nu heller ikke meningen)...... så dem måtte jeg jo bruge.

Så lad os starte med forretten....

Hummerhaler på eksotisk vis:

menu1109210 004.jpg

  • 1 kg. hele hummerhaler
  • melon
  • avocado
  • rød snackpeber
  • dild
  • citron
  • chilidressing
  • akaciehonning
  • aioli
  • baguette

Hummerhalerne kommes i spilkogende vand, tilsat salt og tykke citronskiver, samt en god tot frisk dild:

menu1109210 006.jpg

De koges i 5 minutter, hvorefter de henstår i kogelagen, til de er næsten kolde. Skylles, og så skal der pilles:

menu1109210 013.jpg

Og det ER et pillearbejde - ikke megen hud tilbage på et par fingerspidser........

Snackpeber, avocado samt indmad af melonen skæres i passende skiver, og en skvæt chilisovs får en squizzzz akaciehonning, så den bliver ekstra sød:

menu1109210 015.jpg

Det hele blandes og sættes på køl - gerne et par timer, så det er dejligt frisk, når det serveres:

menu1109210 016.jpg

Melonen deles ved at der skæres takker, den udhules, og hummersalaten fyldes i:

menu1109210 026.jpg

Serveres med lidt plukket salat (fyldet fra melonen hældes ud på tallerken efter servering), et par hele hummerhaler samt baguette og aioli:

menu1109210 027.jpg

Og så en dejlig, kølig hvidvin til:

menu1109210 025.jpg

De indledende øvelser til hovedretten var jo allerede søsat - tak spids, det tog nu altså "lidt tid"........

Jeg havde jo en portion kantareller i overskud fra forleden, som jeg gerne ville have brugt. Min plan var at stege hjortemedaljoner, men de var ikke til at opdrive, så det blev til nogle bøf af tyksteg - dejligt møre.

Da jeg jo havde "vildt" i tankerne til en start, besluttede jeg at lave en simpel salat af:

  • plukket salat,
  • grønne druer
  • blå druer
  • melonkugler
  • San Mazino tomater
  • en fransk olie/eddikedressing.

Melonskallen skulle jo bruges til forretten, så her er den delt i "takker", og klar til at "kugles".....

menu1109210 009.jpg

Sådan, så er vi klar med det hele til salaten:

menu1109210 010.jpg

Alt hældes i en skål, overhældes med lidt dressing, og sættes på køl - klar til senere servering:

menu1109210 023.jpg

Forberedelserne til "Kartoffelsneglene" går igang......

Jeg bruger:

  • 6 mellemstore bagekartofler
  • 3 æg
  • 1 dl. rød mælk
  • salt peber
  • 1 rulle butterdej
  • grøn pesto
  • en god håndfuld persille

menu1109210 005.jpg

Kartoflerne rives groft, og presse godt fri for væske.

Æg, rød mælk, samt og peber piskes let sammen.

Det hele blandes, og hældes på en bageplade, beklædt med SMURT bagepapir til en JÆVN og stor "rösti":

menu1109210 007.jpg

menu1109210 008.jpg

"Röstien" bages ved ca. 225 grader i ca. 25 minutter - til den er lysebrun. AFKØLES herefter.

Butterdejen foldes ud:

menu1109210 018.jpg

Den afkølede, bagte "rösti" lægges ovenpå butterdejen:

menu1109210 019.jpg

"Röstien" smøres med et tyndt lag pesto, og drysses med frisk persille (alt muligt andet, kan bruges: soltørrede tomater, rød pesto, you name it):

menu1109210 020.jpg

Rulles sammen, og skæres i ca. 3 cm. tykke skiver, og sættes på en bageplade, klar til at bage senere:

menu1109210 021.jpg

menu1109210 022.jpg

Bages, mens forretten spises - her er "sneglen" efter ca. 20 minutter v/ 200 grader i ovnen:

menu1109210 032.jpg

Kantareller, skalotteløg i tern samt frisk persille har fået en lynstegning på en varm pande, i smør:

menu1109210 012.jpg

Imens bøf samt forkogte porrer, pakket ind i parmaskinke, blev grillet udenfor.

Og således blev også hovedretten færdig:

menu1109210 034.jpg

menu1109210 033.jpg

Og således blev vi igen mætte. Tak, Balloo, for at aftage MIN bøf.... :-)

/Trine

En lille reje........
personer
Det skal du bruge:

Se nedenfor

Sådan gør du:
Sådan gør du:

middag27marts2010 023.jpg

Igår skulle vi egentlig bare have haft noget "let".......... Min mand havde været på trænerkursus hele dagen, og var blevet "vel-forplejet", og vi havde kun den ene søn hjemme....... men sådan blev det ikke. Om formiddagen tikkede en besked ind fra vores datter og hendes kæreste: "Vi inviterer os selv på middag, er det ok?". Ja, naturligvis var det da OK.

De stiller nu hverken krav eller forventninger, men en hyggelig middag går man da ikke fejl af.

Så afsted til Fuptex det gik..... Og før jeg fik set mig om, havde jeg handlet ind til en 3-retters menu.

Først, en "reje-coctail"....

middag27marts2010 005.jpg

Der blev indkøbt:

  • alm. rejer
  • store "hale-rejer"
  • gravad laks
  • avocado
  • salat
  • ørredrogn
  • dild

og så det løse........

Dressingen (den hjemmelavede 1000-øer-sag) blev rørt, og rejerne lagt til optøning.....

middag27marts2010 007.jpg

Det vil sige, de store hale-rejer var rå, så de skal lige have et opkog:

middag27marts2010 009.jpg

Straks, de rører det varme vand, antager de en svag rød farve:

middag27marts2010 012.jpg

Og der skal ikke mange minutter til, før de er ræverøde:

middag27marts2010 014.jpg

Rejerne var, da jeg købte dem, befriet for hoved og æg, men jeg syntes skallen sad lige langt nok oppe, og "benene" på bunden af rejen var der også, så jeg pillede dem lige en ekstra gang, så kun haleviften var tilbage:

middag27marts2010 027.jpg

Og således blev alt klart til anretning:

middag27marts2010 021.jpg

Jeg havde købt et par ruller "croissant-dej":

middag27marts2010 010.jpg

Og valgte at servere et lille "horn" til forretten, det var jo nemt lavet og ser lidt mere festligt ud, end flutes:

middag27marts2010 011.jpg

middag27marts2010 029.jpg

Og således blev forretten klar til servering........ jeg har bare "bistro-salat" i bunden af glasskålen, en god håndfuld rejer, en lille top dressing, ørredrogn samt dild.

De store hale-rejer fik lov at hænge rundt på kanten.

Så lavede jeg en "lakserose" i et hjørne, en citronbåd med vredne limeskiver i et andet, en kvart avocado m/ en kvart tomat i hullet i det 3. hjørne, og sidste hjørne blev "fyldt op" af croissanten.

middag27marts2010 031.jpg

Hovedretten var en oksetyndsteg m/ pommes frites og smørdampede grøntsager:

  • blomkål
  • broccoli
  • forårsløg
  • perleløg
  • gulerødder

middag27marts2010 003.jpg

Og så ville jeg have forsøgt mig med hjemmelavet bearnaisecreme.... men det blev da noget underligt noget - det smagte godt nok, men konsistensen blev totalt kikset, og jeg ved også godt hvorfor, hehe. Så godt, at man lige havde en flaske Jensen Sovs i køleren. Hold da magle, i skrivende stund kommer jeg i tanker om, at jeg godtnok syntes, den var noget mørk. JEG GLEMTE AT KOMME RØD MÆLK I!!!!!!!! Ta' lige den Gutter og Gut-inder;-))))

Stegen fik 45 minutter på grill v/ ca. 200 grader (den er IKKE blevet sort, det er noget hvidløgsolie, der har taget farve) - og trak utildækket en halv time, mens vi spiste forretten:

middag27marts2010 042.jpg

Og så er den varme ret serveret:

middag27marts2010 043.jpg

Sidste år, da vi var i Dubai, havde vi jo "ungerne" med, og vores datters kæreste, der ikke bryder sig om flødeskum, faldt pladask for det, vi fik serveret dernede: en skum på "flaske", tilsat sukker og vanille....... mig bekendt, kan den ikke fåes herhjemme. Når vi nu alligevel var dernede fornylig, ja, hvad gør man så? Tager da noget med hjem, hehe....

Og så hjembragte jeg en Princip Mandeltærte fra Føtex og lidt frugt:

middag27marts2010 045.jpg

Pærelet dessert - og herrelækker:

middag27marts2010 047.jpg

Mon så, jeg kan "slippe let om det" idag?

Min mand skal på stadion til fodbold MED indbygget buffet. Datterens kæreste arbejder. Sønnen er ude at lave et-eller-andet figurantarbejde i Ebeltoft og Omegn, men Madøre nr. 2 (datteren med den lækkersultne tand) er hjemme, så hvad skal det ikke ende med?

I hvert fald: god søndag til jer, der kiggede indenfor :-)

/Trine

Parmaskinke og melon - på en lidt anden måde...
personer
Det skal du bruge:

Følg med nedenfor - så får du også "dagens menu" i form af Kyllerylle i Miss Piggy

Sådan gør du:

Tjah, ungerne er store, fiser og farer rundt i den store verden, så i aften var vi kun 3 til middag...... vi to "gamle" r¤vhuller OG Balloo, hunden altså.....

Indledningsvis, startede vi med en let forret, hvortil anvendes:

  • salat
  • melon
  • små tomater
  • pinjekerner
  • persille
  • parmaskinke
  • tomat-tapanade
  • balsamico-vinaigre
  • flutes

Dette endte op i et par portionsanretninger - og jeg må skynde mig at sige, at jeg KUN havde medtaget den ene melon på fotoet. Den anden kom til, da jeg syntes, farverne var lidt tamme........

Derefter, stod den på dén ret, dagens blogkogebog handler om:

Kyllingeoverlår i stegeso, tilberedt på grill.........

Hertil anvendes:

  • kyllingeoverlår
  • brune markchampignon
  • banan-skalotteløg
  • gulerødder
  • hvidløg
  • frisk timian
  • bredbladet persille
  • kyllingefond
  • rødvin
  • salt, peber

Alle grøntsager renses og klargøres:

De rå kyllingestykker krydres med salt og peber, og lægges i stegesoen, som de er:

De rensede grøntsager lægges ovenpå - pyha, det hele kunne knapt være der....

Låget lægges på, og det hele sættes på grillen - UDEN væske - for at grøntsagerne kan "falde lidt sammen"..... Herefter tilsættes god hønsefond samt en god sjat rødvin...

Og efter ca. 1½ time ved SVAG varme - max 150 gr. - er det hele mørt, saftigt og lækkert:

Nu er ingen af os særligt glade for "blødt skind", så jeg tog kyllingestykkerne op, lagde dem på en foliebakke, og UD under den i forvejen varme grill, krydret med salt og peber......

Da grillen allerede var varm, kom tilbehøret, i form af

  • små, fine aspargeskartofler
  • selleri-frittes
  • porrer

alt "dresset" med olivenolie samt salt og peber - på grillen en lille halv time:

Mens kartofler/urter samt kylling, blev grillet færdigt, siede jeg skyen fra Miss Piggy fra, kogte den ind, jævnede med en smørbolle, og så var vi klar til at spise:

Velbekomme - og fortsat GOD LØRDAG AFTEN :-)

Rejecoctail
4 personer
Det skal du bruge:

400 gr. rejer
en lille dåse asparges
snittet icebergsalat
1 tomat
agurkeskiver
citronskiver
dild

samt

dressing af

1 del mayonaise
1 del creme fraice
smagt til med
tomatketchup, lidt sukker, salt, peber og paprika
et par dråber Worchestersauce

Sådan gør du:

Rør dressingen og stil den koldt (egen hjemmelavet 1000 øers dressing).


Snit iceberg fint, og læg det i bunden af serveringsglasset.
Kom lidt snittede asparges ved. Put en god håndfuld rejer på - ca. 100 gr./person, og kom LIDT dressing over (server resten i en skål, så kan folk selv putte mere på).

Pynt af med agurk, tomat samt citron og dild. Evt. kaviar.

Server med lunt brød og smør.

Grillede kammuslinger
personer
Det skal du bruge:

Kammuslinger
Seranoskinke
Rosmarin

og lidt flere sjove ting

Sådan gør du:

Middagen stod på en god forret, som jeg smider her - måske til inspiration for andre?

Hovedretten var plankebøf med oksemørbrad, den kan I få en anden dag.

Men her starter vi med nogle fine, store kammuslinger, der omvikles med Seranoskinke (spansk, lufttørret skinke), og stikkes med en kvist rosmarin. Herefter grilles de - ca. 6-7 min. ialt - og så er de klar til servering. Krydres kun med friskkværnet peber, INGEN salt, da skinken jo er saltholdig.

Den ser da lækker ud, ikke?

Så faldt jeg over nogle fine lakse-tournedos forleden. Det er en "snegl", lavet af den fineste laksefilet, omviklet med tang, og "stukket" med citrongræs.

Jeg dampede dem i en lage af vand, hvidvin, citronsaft, salt og friskkværnet peber:

Lækker, ikke?

Jeg kan tilføje, at produktet er købt på dybfrost, og er på markedet fra Rasco Food - de har mange flotte fiskeprodukter, bl.a. også nogle, hvor der er ligesom flettet et "gitter" af porrer og gulerod.

Så blev det anrettet på en tallerken, blot med lidt salat, tomat, citron, avocado, dild samt et par dråber grøn pesto:

Den grønne pesto gjorde sig rigtig godt til kammuslingerne, der jo ikke smager så voldsomt meget igennem, og blot nogle få dråber er nok.

Ja, og så var vi klar til at sætte os tilbords - nåh ja, hvidvinen stod nu stadig på køl, men det var der da råd for :-)

Rigtig god lørdag til jer alle.

Hilsen

Trine


Flettet fisk - eller nowet.....
personer
Det skal du bruge:

Gode delikatesser, der kan ses "live" nedenfor

Sådan gør du:

Igår skulle vi holde julefrokost for hundeklubben, og jeg var bare tihundredeprocent sikker på, at det skulle være en menu, der lå langt væk fra julemad.

Hovedretten blev langtidsstegt krondyrinderlår - har haft et indlæg på i den stil, så det springer vi let og elefant henover.

Men forretten.....ja.......jeg stod med de her ingredienser i hovedtræk:

Ja, og hvad er det så?

Den flettede "pakke" er en pangasiusfilet, pakket ind i flettede grøntsager - købt på dybfrost og skulle bare dampes. Pærelet og flot, samt lidt anderledes.

Så havde jeg nogle fine store kammuslinger - de blev senere pakket i seranoskinke, stukket med rosmarin og grillet.

Så har vi hummerhaler samt nogle varmtrøgede ørredsnegle.

Det blev portionsanrettet med lidt grønt og lidt pesto.

Inspiration til en forret eller frokostmenu.......

TIP: fisken i flet er købt i Salling Super, men jeg ved, at flere produkter fra det firma, der producerer dem, også kan fåes i SuperBest.

God søndag

/Trine

Røget ørred m/ scrambled eggs
personer
Det skal du bruge:

Røget ørred
Æg
Rød mælk
salt, peber



Salat
Tomater
Dild eller purløg
Asparges
Citron
Rejer

Sådan gør du:
Brug enten ørredfilet, der kan købes i næsten alle supermarkeder - eller, som her, en friskrøget ørred, befriet for skind og ben.



Lav en god portion scrambled eggs.







Anret portionsvis på sprød salatbund, og pynt af med rejer, citron, tomat, asparges og purløg.

Servér gerne et stykke lunt brød til.



Kan også bruges som frokostret
Havbund
8-10 personer
Det skal du bruge:

Rødspættefilet
laks
rød mælk
æg
salt
peber
hvidvin
citron
røgede muslinger
hummerhaler

Rasp til panering af fiskefilet


Citron, tomat, dild og salatblade til pynt


Dressing af:

Creme fraiche
Knorr Sommerdressing

Sådan gør du:
"laksefarserede fiskeruller".

1: Lav en god laksefars af laks, æg, salt, peber og fløde. Blend det hurtigt med en stavblender.

Målestoksforhold:
400 gr. laks uden ben og skind, skæres i tern, og blendtes med
1 æg
1 dl fløde
salt, peber

2: Brug fortrinsvis rødspættefilet'er UDEN skind. Læg en teskefuld laksefars og en kvist dild på hver filet, og damp dem i en væske af vand, hvidvin, citron og salt (de må IKKE koge) - lad dem afkøle. - beregn 1½ filet til hver - 1 til dampning og ½ til friturestegning.

3: Halver nogle fiskefilet'er, panér dem, og frituresteg dem - lad dem afkøle.

4: Rengør salatblade, skær tomater og citroner til at vride.

5: Lav en god creme fraichedressing med urter.

Anret det hele pænt i grupper på et fad, dækket med salat. Kom kun en lille smule dressing på, og server resten i skåle ved siden af.

Garnér med friske grønne asparges, rejer/krebsehaler, evt. jomfruhummer eller som på mit foto: røgede muslinger. Vrid tomat- og citronskiver pænt på, og afslut med dildkviste.

Server med lune flutes eller små butterdejssnitter.

Se flere fotos her: http://www.123hjemmeside.dk/TrineGrosen/25548780

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Anita | Svar 11.11.2011 09.57

Tusinde tak for svaret, glæder mig til og følge nogle flere ar dine opskrifter.. kan man ikke lave så de kan printes ud??
Venligst Anita

Trine 13.11.2011 23.09

Velbekomme Nej, desværre tillader programmet her IKKE, at man kan tilføje en printfunktion.

Trine | Svar 10.11.2011 10.37

Hej Anita - tak for de pæne ord. Du køber nogle store Rösti - de fåes eksempelvis i Føtex og bilka. Så laver du en god kartoffelmos, med ikke for meget fedt i.

Trine 10.11.2011 10.39

Jeg er nødt til at dele beskeden op, man kan ikke skrive så mange anslag ad gangen her. God fornøjelse med "kartoffelkagen"
Bedste hilsner
Trine

trine 10.11.2011 10.38

Smør röstibundene med en pesto og læg et lag kartoffelmos imellem. Sprøjt resten af mosen på, som på en lagkage, og bag det hele ca. en halv time ved 200 gr.

Anita | Svar 10.11.2011 08.52

Hej er der et sted hvor jeg kan finde opskriften på Rösti-lagkager????? De ser super lækker ud...

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

08.07 | 15:37

Nej hvor er det HELE LÆKKERT 😋

...
26.07 | 02:12

😍😍😍😍😍💋

...
01.03 | 20:32

Vildt gode opskrifter

...
16.11 | 19:41

Hej Klaus. Mange tak for din venlige kommentar Jeg har lagt en del opslag ind på FaceBook https://www.facebook.com/trine.h.grosen
God aften - hilsen Trine

...
Du kan lide denne side