Da jeg alligevel var "lænket til hjemmet" idag, da vi har maler til at male udvendigt murværk, kunne jeg ligeså godt muntre mig lidt ved grillen og i køkkenet.
Og hvad pokker, en "udfordring/konkurrence" går man vel aldrig fejl af

Så indkøbt blev lidt ting og sager - samt hvad der ellers gemte sig i fryser og køler, som ikke lige kom med på fotoet:
Planen var at lave lidt "fingersnacks", der kan serveres ved en Dansker-kamp......, så der blev produceret:
- små pølsebrød
- små burgerboller, samt
- mini-croissanter
Jeg erstattede lidt af melet i burgerbolle-/pølsebrødsdejen med groft ciabattamel, så de fik lidt struktur. Croissanterne er fra "dåse" og blot delt til 24 små stykker, i stedet for 6, som normalt:
Små bøffer á ca. 40 gr. blev formet og krydret, klar til grillen senere:
Pizzadej blev lavet, store tiger-rejer blev kogt og pillet, dressing blev lavet, grøntsager renset og sat i koldt vand........ så alt var klar lige til at "knalde sammen" på 5 minutter.........

- ja, det skulle da blive løgn, der var godtnok lidt "stress på" til sidst

Men slutteligt kunne vi da sætte os til bords:
Her et fad med:
- minicroissants m/ tigerrejer og en agurkestrimmel,
- minicroissants m/ peberpaté, snackpeber og små drueagurker (jeg ville oprindeligt have lavet "piroger", men glemte at købe butterdej),
- Croque Madame - jeg havde et stort stykke skinke, fra igår, det blev lagt i toastbrød med Emmentaler-ost, delt i fire kvarte, og ovenpå et lille spejlæg af vagtelæg........,
- Minipizzaer m/ pepperoni, samt
- rå agurker, rå bladselleri samt en urtecremefraice-dressing.
Lidt sundt, var der også........
På et andet fad, blev arrangeret:
- miniburgers, samt
- minihotdogs
og alt kunne man så selv smovse til med dressings etc.
Ekstra forsyninger, i form af øl-pølser, var indkøbt, men dem blev der ikke brug for - derimod nød min mand en VM-øl for FOLKET
![Bravo [smilie=rf1.gif]](http://www.grillguru.dk/forum/images/smilies/PDT_Aliboronz_39.gif)
Nah, det kan da også være, der røg TO ned

En GURU var også med til bords:
Og her er så MIN tallerken

Jeg måtte dog give op godt og vel halvvejs......
Det var trods alt også et "par retter" at spise sig igennem
