.....og så er vi ved at være fremme ved "julesul".....
Årets familiejulefrokost blev i den grad anderledes, end den har været i alle de år, jeg kan huske tilbage. Jeg har stået for julefrokosten de sidste 24 år, og jeg er "fed up" med at tilberede fiskebord, lune retter, julesul, osteanretning m.v. Det hænger mig langt ud af halsen, og de sidste mange år har jeg følt, at "det var jo lige igår, jeg lavede det sidst".
Så i år tog jeg den simpelthen over tværs, og lavede menuen om. Årsagen var egentlig, at jeg for et stykke tid siden, havde erhvervet mig et par "SweetDeals" på nogle "fiskelagkager". Og det satte det hele igang.
Så fiskelagkager blev bestilt og hentet:
Det var yderst lækkert - brød med god struktur, lagt sammen med æg, rejer og laks og en lille smule mayo - virkelig dejligt.
Så gik jeg igang på min grønne bandit - en lakseside blev varmtrøget:
Jeg penslede den rå laksefilet med akaciehonning, krydrede med SantaMaria Citruskrydderi, groft peber, Maldon Seasalt, og dryssede slutteligt med mandelflager.
Laksen røg på den grønne bandit v/ ca. 90 grader, og fik en lille time.
Blev serveret med gode, hvide asparges, samt en lækker
SKALDYRS-salat:
Denne tilberedte jeg således:
Lige dele ægte mayo og creme fraiche 38% (og det SKAL være 38%, ellers bliver dressingen tynd):
smages til med:
-
friskpresset citronsaft,
-
salt,
-
hvid peber,
-
sukker
Heri vendes:
-
Crab Cut (uægte krabbekød, kalder jeg det),
-
krebsehaler,
-
rejer
-
asparges
Som "brød", blev retten ledsaget af små croissanter:
Så kommer vi til det varme/lune......
En langtidsgrillet gås på 5,2 kg.
Gåsen blev krydret med salt og peber indvendigt, og herefter fyldt med madæbler og svesker. Drysset godt med salt udvendigt, og så røg den på Fætter Weber i 8 timer v/ 100 grader.
Så var der den langtidsgrillede and på 3,0 kg.:
Den fik næsten samme "behandling", som gåsen - dog fik den kun 6 timer v/ 100 grader, og så var den fyldt med svesker og abrikoser.
Den var lige ved at blive for "solbrændt", for jeg ville lige give den lidt ekstra varme de sidste 5 minutter, så jeg tog "skorstenen" af den grønne bandit - og så to det ellers fat, skal jeg love for. Men det var kun "kosmetisk;, smagen var gæv ;-)
Til fjerkræet serverede jeg halve pærer, fyldt med ribsrødvinsgele samt godt, groft brød, smør og rødkål:
Så var der juleskinken på 3,5 kg.
Egentlig var det bare en "partyskinke", men den fik julekluns på, da jeg smurte den med Ravigotte (jeg bryder mig IKKE om sennep) og dryssede godt med brun farin.
Så fik den 3 timer i ovnen v/ 175 grader.
Til denne, blev serveret små brunede kartofler (og jeg SNØD, jeg købte skisme glaskartofler, men HUSK, det skal være "perlekartofler", de er gode):
For lav varme, smeltes alm. sukker på en pande, en smørklat tilsættes, og kartoflerne får ligeså stille lov til at stå og hygge sig der, til de er jævnt brune og blanke.
Og hvad hører til juleskinke og sukkerbrunede??? Jo da, grønlangkål:
Hvis du er fedtforskrækket, så spring dette punkt over
.
En opbagning laves: Margarine smeltes i en gryde, mel tilsættes, og blandingen røres blank. Så tilsættes rød mælk, til opbagningen har en passende konsistens. Nu tilsættes hakket grønkål i rigelige mængder, koges godt igennem, så kålen bliver mør - smages til med salt, hvid peber og sukker.
Nu var de fleste "stået af", men dessert skulle der også være....
Så jeg havde lavet et par "flødeostelagkager" - opskriften findes på www.arla.dk - eller i een af de gamle Karolines Køkken-bøger.
Den ene blev "julet":
Toppen var nemlig Amarena-kirsebær, åha, det var godt.
Den anden var mere "sommerlig" - med friske frugter:
Julesnolder:
Og frugter, skal der til:
Og således blev "frokosten" til en "middag", der blev særdeles positivt modtaget (ellers ville tjansen også være ledig fra næste år, hehe):
Godt, folk var modtagelige for "take away", så alle har vist nem mad idag, incl. os selv :-)
God søndag derude :-)
/Trine