Tirsdag her i huset er lig med hundetræningsaften. Oprindeligt havde jeg troet, at vi kun var 3 til spisning igår, så mandag kunne jeg ikke styre min trang til at teste nye produkter, men købte en serie fisk til grill, og lagde i køleskabet:
Planen var så, at vi blot skulle have grillet fisk, salat og brød. Men i tirsdagens løb blev det klart, at vi ville blive 5 til spisning.
Okay, jeg havde et par mørbrad tilbage fra week-enden, og diverse andre ting - så man kan sige, at jeg benyttede lejligheden til at "rydde op i køleskabet", og så måtte fisken række til os alle, da den altså SKULLE BRUGES!
Men hovedretten ville så blive: Fyldt Mørbrad på grill:
Lad os tage forretten først - det plejer man vist ;-):
Jeg rørte først en "urtecreme" af:
-
creme fraiche 18%
-
1 brev Dild Dip - så behøvede jeg kun tilsætte lidt salt
-
friskhakket persille, purløg og dild:
Cremen blev sat på køl, og jeg tog fisken i nærmere øjensyn.....
Der var hvidløgsmarinerede "halerejer":
Hvidløgsmarinerede "butterflyrejer" (måden, de er skåret op på):
Samt fiskeruller af rødspætte.
Der var intet fyld i disse ruller, så jeg "dressede" dem med lidt olivenolie, friskkværnet peber, salt, friskpresset citronsaft, samt en tomatskive og frysetørret dild:
(senere, da jeg skulle servere, undrede jeg mig over "tykkelsen" på den ene fiskerulle - det viste sig, at der UNDER den lå en pose med krydderolie - GODT, jeg ikke havde fuldt drøn på grillen, hahah)
Fiskebakkerne røg på grillen 10 minutter før vi skulle spise:
Og så var der snart "forret":
Blev serveret med nogle "grill brød", der kan købes på dybfrost:
Nå, men jeg stod jo ikke med hænderne i siden og ventede på, at fisken skulle på grill.......
I mellemtiden tilberedte jeg hovedretten.
2 svinemørbrad blev afpudset og skåret op, og fyld, i form af friskplukket persille og soltørrede tomater, blev gjort klar:
Mørbraden blev smurt med et tyndt lag tomat-tapanade - og derudover IKKE yderligere krydderier, idet soltørrede tomater ofte har en kraftig smag - og bacon, som mørbraden omvikles med, ER jo "naturens eget krydderi" - ifølge grill-folket :-)
Herefter blev fyldet lagt på de opskårne mørbrad:
På et stykke bagepapir, lagde jeg strimler af bacon fra 1½ pakke (til hver mørbrad) ud som en "måtte":
Den sammenrullede mørbrad lægges på baconmåtten, og herefter er det ingen sag at rulle den stramt sammen:
Sæt for en sikkerheds skyld et par kødnåle i kødstykkerne, der nu er klar til at komme på grillen.
Her er de efter 10 minutter på indirekte varme, små 200 grader:
Bacon begynder så fint at tage farve:
Her er der gået en lille halv time - det er IKKE nødvendigt at vende kødstykkerne under grillningen:
Og efter ca. 50 minutter, tog jeg kødstykkerne ind, så de kunne nå at trække, inden udskæring - og mens vi spiste fiskeforretten:
Til mørbraden blev serveret en let salat, samt små, nye kartofler MED skræl, jeg havde forkort og herefter kommet i en foliebakke med oliemargarine og krydderier, og så på grillen med dem. OG en Knorr Krydder-bearnaise.
Nå, men altså - indtil nu var planerne om en let tirsdagsmenu jo allerede skredet gevaldigt, så hvorfor ikke også få dessert, nu vi var igang?
Store, flotte italienske jordbær for en flad ti'er pr. bakke - hvem kan dog sige nej til dem?
Ja, MIN mave gjorde nu altså, selvom de ser indbydende ud - jeg kunne ikke klemme mere ned:
Men som sagt: tirsdag og hundetræning. Og hundefolket er altid i "kageforlegenhed", så hvad var mere nærliggende, end at kyle nogle hjemmebRagte Kohberg kanelsnegle i ovnen? Den var jo alligevel ledig, hehe.
Nå, men også HER forregnede jeg mig........ for da min mand kom hjem, lige for at vende og hente Balloo, sagde han: "Nørj, her dufter dejligt, men ehm..... en anden har altså kage med idag!" - GODT SÅ!!! Så fik naboen fornøjelse af halvdelen.
Og spørg lige, om en "slukøret" gemal kom hjem fra hundetræning med besked fra kammeraterne: "Det gør du aldrig igen, undlader at tage Trine's kager med" (Tror, de havde fået citronhalvmåne, hehehe).
Nå, men det blev jo en skrækkelig omgang "mundl¤rt" - vil bare sige, at de dersens grillfisk er rigtigt gode :-)
God dag fra et gråt Århus.
/Trine